Erhvervsmentor - er det noget for dig?

I arbejdet med "Små Job Med Mening" møder vi tit erhvervsledere, som ikke lige nu har opgaver til en kandidat fra "Små Job Med Mening", men stadig har lyst til at bidrage. Derfor har vi skabt en erhvervsmentorordning, hvor du kan melde dig til at hjælpe en kandidat fra kanten af arbejdsmarkedet godt videre ved at være dig og med den erfaring og det netværk, du har.


Hvad indebærer det?

Essensen i erhvervsmentorordningen er, at du lærer en kandidat at kende og hjælper vedkommende videre til afklaring, nyt netværk, nye jobmuligheder og allerhelst lønnet småjob gennem "Små Job Med Mening" eller i direkte ansættelse.


Er det noget for mig?

Ja, det er. Som erhvervsmentor får du en unik mulighed for at gøre en forskel - på en konkret og personlig måde. Du får en endnu større forståelse for den mangfoldighed og de muligheder, der ligger i et nyt perspektiv på rekruttering. Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge på opgaven og aftaler selv med kandidaten, hvor, hvordan og hvor ofte I mødes eller har kontakt. Og JobFOKUS' konsulenter er med hele vejen og sørger for alt det praktiske. Du skal alene koncentrere dig om mødet med kandidaten og hjælpe til nyt netværk og allerhelst et småjob med mening.


Kom godt igang

For at hjælpe dig godt igang, afholder vi med jævne mellemrum et seminar for kommende erhvervsmentorer, som du har mulighed for at deltage i. Her møder du andre erhvervsmentorer og nogle af de kandidater, det hele handler om. Seminaret afholdes af JobFOKUS på Strandvejen 19 i Aalborg og har en halv dags varighed. Vi håber at kunne matche dig med en kandidat allerede på dagen.


Emnerne på seminaret 
  •  "Små job med Mening" - hvad og hvordan?

  •  Erhvervsmentor - hvorfor og hvordan?

  •  Hvad har det givet andre erhvervsfolk at være Erhvervsmentor?

  •  Mød kandidaterne

  •  Hvad skal du gøre som Erhvervsmentor?

  •  Øvrige muligheder gennem jobcenteret

  •  Match mellem Erhvervsmentor og kandidat

 

Vil du videre mere?

1/2